Udgivet i

Sellerilasagne

(Opskriften stammer fra Kirsten Skårups “Det kærlige køkken”)

  • 2 dl tørrede svampe (gerne Karl Johan)
  • 4 tørrede shiitakesvampe (vi bruger ofte bare alm. Champignon)
  • ¾ kg selleri
  • 100 g løg
  • 4 fed hvidløg
  • 200 g champignon

Bechamelsovs:

  • 60 g smør
  • 4 spsk. Hvedemel
  • Ca. 4 dl mælk eller soyamælk
  • Dijonsennep
  • 20-30 salvieblade
  • 75 g valnødder eller hasselnødder
  • Lasagneplader (gerne grønne)
  • evt. ost til gratinering.

Læg svampene i blød i rigeligt vand i nogle timer. Skær sellerien i tynde skiver og skræl dem. Læg dem på bagepapir og grill dem i ovnen til de er let gyldne. Hak løg og hvidløg. Skær champignonerne i skiver, hak de tør-rede svampe. (gem udblødningsvandet). Svits løg og svampe i en spsk. smør. Lav en bechamelsovs: smelt resten af smørret, drys melet på og bag op med ud-blødningsvandet fra svampene og mælk. Smag til med salt, peber og sennep. Snit salviebladene og hak valnødder og hasselnødder. Læg alle ingredienser lagvis i et fad, der skal være et lag sovs øverst. Drys evt. med et lag ost og sæt lasagnen i en 200 grader varm ovn ca. 30 minutter.

Udgivet i

Grahamspandekager

  • 75 gr. grahamshvedemel
  • 75 gr. hvedemel
  • 1 æg
  • 4½ dl mælk
  • 3 spsk. olie
  • 6 tykke porrer eller 12 tynde
  • ½ portion gulerodspuré
  • 1-2 tsk. knust timian

De to slags mel piskes i mælken. Æg og olie tilsættes, og dejen hviler ca. 15 min. Der bages 12 pandekager af dejen. Porrerne koges møre og afdryppes godt. Gulerodspureen fordeles på pandekagerne. Der lægges en hel eller en halv porre på hver pandekage, og lidt timian drysses på. Pandekagerne rulles sammen om fyldet.

Pandekagerne lægges i et smurt ovnfast fad og varmes igennem i en 200 grader varm ovn i ca. 10 min.

En eller to slags salat kan serveres til pandekagerne.

Udgivet i

Rødkålssalat med frugt

Er lækker til den kraftige julemad, eller blot som dejlig salat i denne mørke tid.

Du skal du bruge:

  • ½ l fintsnittet rødkål.
  • 2-3 rødbeder (kan udelades)
  • 2 æbler, fx Cox Orange eller Pigeon.
  • 1 skalotteløg eller rødløg
  • 125 g friske dadler eller friske figner evt. halvt af hver.
  • 125 g. friske brombær (evt. frosne optøede, men kan udelades)
  • 35 g ristede afskallede hasselnøddekerner.

Dressing:

  • Frisk timian.
  • 2 spsk. Rødvinseddike
  • 1 spsk. Olivenolie
  • 1 tsk. Honning
  • Salt og peber.
  • Sådan gør du

Snit rødkålen meget fint. Kog rødbederne, tag skallen af og skær dem i tern. Skær æblerne i tynde både og løgene i fine tern. Skær de tørrede frugter i mundrette stykker. Bland alle ingre-dienserne til salaten i en stor skål. Rør dressingen sammen, smag den godt til og vend den om-hyggeligt i salaten. Salaten bliver kun bedre, hvis den får lov til, at trække en times tid. Rist nødderne på en varm, tør pande, til de er mørke og de yderste skalddelle løsnes. Gnid dem så skallerne glider af. Bland med salaten.

Udgivet i

Hvidløgsostekugler

Sæt ostekuglerne på frokostbordet. Stik dem evt. fast med en tændstik på et stykke ristet brød eller på et stykke pumpernikkel.

12 kugler.

  • 200 g. flødeost naturel.
  • 2 dl piskefløde
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød chili, kan udelades.
  • 1 blad ramsløg, kan udelades
  • Salt og peber
  • Bøgeblade, nyudsprungne.

Rør det hele sammen, ramsløgene skal fint hakkes, til en cremet men fast konsistens. Smag til med salt og peber.

Sæt ostecremen i køleskabet en times tid.

Skyl bøgebladene og dup dem tørre. Tril ostecremen til små kugler og pak dem ind i bøgebladene. Hold bladene fast med en tandstikker.

Arrangere ostekuglerne på et fad, dyp med olie og kværn lidt peber over.

Udgivet i

Rosenkål med kommen og hvidløg

  • 400 g pillede rosenkål
  • ½ – 1 dl vand
  • ½ tsk. salt
  • 1-2 tsk. kommen
  • 125 g. smør
  • 1-2 fed hvidløg

Halver rosenkålene og snit dem i tynde strimler.
Damp dem i vandet med salt og kommen i 4 minutter.
Skær smørret i skiver og kom det  i blandingen sammen med det pressede eller snittede hvidløg  og lade det smelte/koge under omrøring i ca. 1 minut.